Er du i førersædet for dit eget liv? Udvikler din karriere sig, som du havde forestillet dig? Har du sat dig nogle mål, og fastlagt din plan og de nødvendige skridt for at nå dem?
Mentoring gennem JCI giver dig en unik mulighed for at fokusere på, hvorledes f.eks. din karriere kan udvikle sig, hvorledes du tackler svære situationer på din arbejdsplads, hvordan du klarer udfordringerne i dit første lederjob eller andre tilsvarende udfordringer, som kan være svære at håndtere alene, og hvor samtaler med en mere erfaren person kan være givtige!
En mentor kan give dig retning, rådgivning, udfordre din tankegang og støtte dig i din videre udvikling. Du vil løbende møde udfordringer i din karriere, udfordringer som du vil være mere forberedt på at håndtere, hvis du har lejlighed til at sparre med en erfaren mentor. Måske har du netop nu gavn af sparring med en person indenfor et bestemt felt eller en faggruppe eller måske blot en person, der kan stille de rigtige spørgsmål?
MmM kan hjælpe dig med dette!
Her er nogle grunde til, hvorfor nogle vælger at få en mentor:
- Karriereplanlægning og -udvikling
- Opstart og strategisk udvikling af egen virksomhed
- Rådgivning omkring work/life balance
- Netværke
- Forøge din arbejdsglæde
- Støtte, hvis du har problemer med helbreddet eller på anden måde er hæmmet i din professionelle karriere
- Udvikling af nye færdigheder i områder som lederskab, gennemslagskraft eller præsentationsteknik
Vil du være mentee?
Har du lyst til at udvikle dig ved hjælp af JCI MmM, så kontakt projektgruppen i din lokale MmM region - Se under Kontakt . Så vil vi sørge for, at du får tilsendt mere informationsmateriale samt ansøgningsfrist for MmM 2012. Ansøgningsfristen kan være forskellig hos de 3 projektgrupper, så se under Mentees i menupunktet i din region.
MmM er et yderst attraktivt tilbud, hvor der lægges stor vægt på at lave det optimale match mellem de håndplukkede mentorer og udvalgte mentees. For at skabe det bedst mulige mentor/mentee-match beder vi alle ansøgere om at skrive en motiveret ansøgning på max. en A4 side, der bl.a. inkluderer følgende:
- Hvem er du? Hvor er du nu? Hvor er du på vej hen?
- Hvad er dine ledererfaringer?
- Målsætning med at få en mentor (formål, hvilke områder vil du gerne udvikle dig på, eventuelle spørgsmål til din mentor)
- Dit bidrag i JCI regi indtil videre og tanker om, hvordan du videre kan bidrage
- Hvorfor det lige netop skal være dig frem for andre ansøgere?
Du bedes endvidere vedhæfte dit CV.